Vandanalyser

 

Støvring Vandværk har i alt 9 aktive indvindingsboringer placeret i og udenfor Støvring, hvorfra der kan indvindes vand. Vandværket indvinder årligt over 450.000 m3 vand.

For at sikre forbrugerne drikkevand af god kvalitet føres der løbende kontrol med såvel kvaliteten af grundvandet i indvindingsboringer som af drikkevandet på vandværkerne og hos forbrugerne.
Den offentlige kvalitetskontrol planlægges og udføres efter bestemmelserne i Drikkevandsbekendtgørelsen fra Miljø- og Fødevareministeriet.

 

Der udføres kontrol for overensstemelse med følgende parametre:

– Drikkevandets hovedbestanddele
– Uorganiske sporstoffer
– Organiske mikroforureningerMikrobiologiske parametre
– Pesticider og nedbrydningsprodukter

 

Støvring Vandværk har i 2017 udtaget prøver af drikkevandet til forbrugerne for analyse af de omdiskuterede pesticidnedbrydningsprodukt Desphenyl-Chloridazon. Prøvernes resultater viste, at et eventuelt indhold ligger under detektionsgrænsen på 0,01 mikrogram/L.

Tilsvarende har Støvring Vandværk i 2019 udtaget prøver af drikkevandet for analyse af det omdiskuterede pesticidnedbrydningsprodukt Chlorothalonil-amidsulfonsyre (CTAS). Analyserne af råvandet fra boringerne i Buderupholm viste koncentrationer lige under (hhv. 0,005 og 0,009) den midlertidigt fastsatte grænseværdi på 0,01 mikrogram/L. Sidenhen har myndighederne fastslået, at stoffet ikke er sundhedsskadeligt, og har hævet grænseværdien til det normale niveau 0,1 mikrogram/L.

Støvring Vandværk analyserer nu fremadrettet for disse to nedbrydningsprodukter.

 

Private vandanalyser
Ønsker I som forbrugere at få foretaget en analyse af jeres drikkevand, kan I rette henvendelse til Støvring Vandværk. Prisen afhænger af hvilke stoffer, der skal analyseres for.

//