Information om nedlukning af el (brownouts)

23. november 2022

Hvis der sker strømafbrydelse (brownout) i Støvring vil det samtidig betyde afbrydelse af vandforsyningen. Vandværket kan ikke levere vand uden strøm.
Myndighederne forventer på nuværende tidspunkt, at kunne give et varsel på maksimalt 15 minutter, før strømmen afbrydes. Der vil derfor ikke være tid til at sende SMS varsel ud vedrørende afbrydelse af vandforsyningen.
Hvis du oplever, at der ikke er vand i hanen samtidig med at strømmen er afbrudt, er det IKKE nødvendigt at ringe til vandværket.
I sådan en situation er vi på vandværket i nødberedskab og har travlt med at sikre, at vandforsyningen igen kommer op at køre hurtigst muligt.
Når strømmen kommer tilbage – og vi igen kan sende vand ud til dig – kan du opleve brunt vand fra vandhanen. Det er ikke farligt og skyldes, at okker har løsnet sig i vandledningerne, fordi der har været lukket for vandet i en periode. Lad vandhanen løbe, og når vandet har en normal farve, er okkeren skyllet ud.

//